Kategoriarkiv: Vendiahallen

Vigtige datoer – til kalenderen

Udendørssæsonen går mod afslutning, men inden vi rykker ind skal vi af skydejakken og i arbejdstøjet. Vi holder en arbejdsdag lørdag den 22 september fra kl 09:00 
Vi skal have gjort rent og der skal males lidt rundt omkring. der er arbejde til alle der har lyst. Vi starter med rundstykker og får for-delt opgaverne – jeg har allerede set på facebook, at Orla tager kage med!

Lørdag den 13 oktober vil vi gentage vores succes med Skydesportens dag. Hvor hele Danmark bliver inviteret ind i 50 forskellige skytteforeninger, hvor vi er en af dem.
For at vi kan tage godt imod interesserede er der behov for en masse hjælper både til riffel og pistol – og ikke mindst nogle som kan hygge om vores gæster.

Tilmelding på facebook eller ved at ringe på 23690859 – der er opgaver til alle også selv om det kun er muligt at deltage i et par timer.

Skydesportens dag – åbent hus – ses vi??

Har du lyst til at undersøge om skydning er noget for dig – eller er du skytte og har lyst til at vise venner, familie, klassekammerater eller naboen hvad skydning er?

Så har du muligheden lørdag den 14. oktober 2017, hvor der er Skydesportens dag i Nordjylland og Hjørring Skytteforening er naturligvis med. Vi holder åbent hus i tidsrummet 10.00 – 15.00 på vores indendørs skydebaner under Vendia Hallen.

Der er gratis ammunition og naturligvis også mulighed for at låne foreningens skydevåben. Der kan (afhængig af alder) skydes med både riffel og pistol – og uden mad og drikke …. ja, der er selvfølgelig også mulighed for at købe en sodavand og lidt at spise.

Ses vi?

Det går fremad i Vendiahallen

De sidste uger har Mikkel gået dernede på fuld tid (ansat i sin brors tømrerfirma) sammen med Bent , Villy og andre.

Rørarbejdet er overstået. Væg og loft på den store bane er næsten lavet, der er trukket kabler-masser af kabler.

Vandet forsvandt heldigvis hurtigt igen, men det vil nok være rettidig omhu at vælge en gulvbelægning som kan tåle lidt vand.

Her er et billede fra “store bane”

dav

22.1.16